Service


Hos Biledgaard Profil lægger vi meget stor vægt på, at vores kunder altid får den bedste service og den bedste pris.

Vores personale er faguddannet og klar til at rådgive og hjælpe hele vejen rundt, så du får det rigtige produkt. Uanset om det drejer sig om den rigtige sikkerhedssko eller om tøjet skal trykkes/broderes eller om der skal tages mål af personalet, så tøjet passer.

Vi tilbyder også en løsning, hvor du nemt kan bestille dine varer via vores hjemmeside

Biledgaard Profil tilbyder en bred vifte af produkter og løsninger til stort set alle brancher.


Tryk og broderi


En vigtig del af virksomhedens profilering er beklædning med firmaets logo

Vi hjælper med at tage den rigtige beslutning, når der skal logo på Jeres beklædning: Skal det være tryk - og hvilken type? Eller er broderi en bedre løsning? Mulighederne er nemlig nærmest utallige.

Vi har egne trykmaskiner i huset, så vi hurtigt kan sætte logo på tøjet i stedet for at bruge tid på at sende det ud af huset. Vi tilbyder også at styre lager på Jeres tryk, så der altid ligger tryk klar til brug, hvilket skærer yderligere af leveringstiden på tøjet

Broderiarbejdet bliver lavet lokalt i Horsens hos dygtige fagfolk.


Skrædder


Det kan aldrig helt undgås, at en gang imellem standardstørrelsen bare ikke passer. Måske skal bukserne lægges op eller måske passer ærmelængden på skjorten ikke.

Derfor har Biledgaard Profil naturligvis også tilknyttet et godt skrædderværksted, som klarer alle omforandringer og reparationer


Løsninger


Biledgaard Profil tilbyder en række services til vore kunder.

Hvis I jævnligt skal bestille varer, kan vi tilbyde en webløsning, hvor varerne bestilles via vores hjemmeside. Vi opretter en vareliste med de varer, som I gerne vil bestille. Brugere på systemet opretter man selv efter behov - man kan nøjes med en ansvarlig eller man kan give en eller flere medarbejdere mulighed for at bestille varer.

har i mange medarbejdere, kan vi oprette et medarbejderkartotek for Jeres virksomhed, og den vej kan holde styr på, hvad hver enkelt medarbejder får leveret fra os. Vi kan udskrive statistikker på købet til Jer. Ved større ordrer tilbyder vi også at pakke varerne separat til hver medarbejder.